Jeg kan skille vandene ligesom Moses

Kvinden i den røde jakke 

Kære følgere

Jeg er ked af at jeg har været stille alt alt for længe. Men der er sket rigtig mange ting i mit liv. Jeg har ikke rigtig vidst om jeg har vil forsætte denne blog. Jeg har været i tvivl om jeg havde nok interessant indhold at dele ud af. Jeg er nået frem til at jeg jo “bare” dele ud af mine tanker og min hverdag. Jeg vil gerne give et indblik i mit liv på godt og ondt. I dette indlæg får i et glimt af, et savn af en meget betydningsfuld kvinde i mit liv, nemlig min farmor.

Jeg håber at I har lyst til igen at følge med og jeg vil bestræbe mig på at lave et til to indlæg om måneden.

Ha en dejlig lørdag.

Kram fra mig <3

 

Kvinden i den røde jakke 

 

I dag den 12 september 2020 er det præcis et år siden at jeg mistede min højt elskede farmor. Det føles så uvirkeligt at det er et helt år siden. Jeg føler at det var i går og jeg kan stadig mærke at hun på en eller anden måde er med mig. 

 

I fredags sad jeg i domkirken og foran mig sad en kvinde i en smuk rød, læderjakke. En ældre kvinde med en smuk stil, velfriesrede og elegant, præcis som min farmor. Min farmor var altid nydelig klædt, havde altid neglelak på og duftede altid godt. Hun havde altid lakrids pastiller med sig og tilbød altid at man måtte få en. 

 

Jeg savner hende og samtidig glæder jeg mig over alt, hvad hun har lært mig. Det allervigtigste hun har lært mig er at man skal huske at gøre sig umage i alt, hvad man foretager sig. Det gælder studie, familie, parforhold, fritid, i relationer generelt og ja i alt. Hvis man gør sig umage, så ved man selv og andre at det man gør betyder noget. At man ikke tager noget for givet. 

 

Jeg forsøger så godt jeg kan, at gøre mig umage i det jeg foretager mig. Jeg går op i at de mennesker jeg har omkring mig har det godt og jeg går op i at udføre opgaver og gøremål i min hverdag, så godt som jeg kan.  

 

Husker du at gøre dig umage og give mennesker og ting den tid, det kræver at gøre sig umage? 

 

Jeg vil i dag mindes min farmor og glæde mig over de spor hun har sat i mit liv. 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kan skille vandene ligesom Moses