Jeg har en sofa jeg aldrig har siddet i

En ballon kan skabe forståelse

469024731237

En ballon kan skabe forståelse

Det første minde jeg har med en ballon, var da jeg var ca. 5-6 år gammel, jeg var i tivoli med min farfar og hans kæreste, min lillebror og min mor og far. Jeg havde hele dagen spurgt jeg ikke nok måtte få en flot ballon med en prisesse. Til min store lykke fik jeg den ballon jeg ønskede mig mest. Jeg holdt så godt fast i snoren der var rundt om ballonen. Jeg slog flere knuder og bandt den fast flere steder på min arm og mine hænder. Men da jeg skulle sige farvel og tak for en hyggelig dag til min farfar, der løsnede ballonen sig fra den øverste del af snoren. Der stod jeg sønderknust med en slap snor, der nu var faldet til jorden langs mit ben, mens jeg tårrene trillede og øjnene fulgte den smukke prisesse ballon, der nu fløj frit i luften.

At balloner senere i mit liv skulle få en helt særlig betydning, havde jeg på det tidspunkt ikke den fjerneste anelse om. Udover at jeg stadig synes at prinsesse balloner er flotte, så er balloner eller nærmere en ballon, blevet mit billedesprog til at forklare hvad muskelsvind er. Jeg har de sidste 10 år været rundt på skoler, gymnasier, hos menighedsråd mm. For at fortælle om hvordan det er at leve et liv med muskelsvind. Livet er jo ikke så svært at forklare noget om. Men at skulle forklare muskelsvind har jeg længe synes var svært. En ballon hjælper mig dog godt på vej. Jeg plejer at forklare muskelsvind på følgende måde:  Hvis du forestiller dig at ”normale” muskelser fungerer ligesom en ballon, hvis du puster luft i, så bliver den større og forstil dig at det også er din styrke. Forstil dig nu at din ballon har fået prikket et lille hul i sig, som gør at luften ligeså stille siver ud. Selvom du bandt ballonen op og forsøge at puste luft i, igen og gøre den større, så vil den ikke vokse og blive stærkere, for hullet vil jo blive ved med at være der. Så uanset hvor mange kræfter du kæmper med, så vil luften blive ved med at sive ud. Sådan er det kort sagt at have muskelsvind og man kan desværre ikke bare sætte plaster eller tape på ballonen.

I går fik ballonen endnu en betydning, det var nemlig da min dejlige niece på 18 år, som har det psykisk svært, skulle forklare mig hvordan det føles at være inde i hendes hoved nogen gange. Hun sagde at det føles lidt som, at have en ballon, som nogen bare bliver ved med at puste og puste i. Til sidst springer den også kan hun blive aggressiv eller blive selvskadende. Jeg kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet, da hun fortalte mig om ”hendes” ballon, for det viste mig, at vi begge har noget svært at kæmpe med, som andre nogen gange ikke forstår. Men at vi begge har fundet det samme objekt som kan forklare hvordan vores ”handicaps” føles. Tænk at en ballon kan skabe forståelse mellem mennesker. Lad ballonen svæve ud i verden med kærlighed og forståelse.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har en sofa jeg aldrig har siddet i