Wonder brother

Jeg har ALDRIG følt mig syg!

240_f_137074444_xeabjpmkbbbtkezvkqnchssvoyekprqc

Jeg var til hjertelæge i onsdags (24 januar), her fik jeg at vide at jeg nok skulle gå op i dosis medicin og at jeg skulle gå med en dims der skulle optage min hjerterytme de næste to døgn, med henblik på, om der skulle gøres yderligere i min behandling. Det jeg troede ville tage de normale 45 minutter, endte med at tage næsten to timer, fordi jeg skulle have taget blodprøver og ha sat optager og elektroder på kroppen. Da jeg kom ud i bilen og vi kørte væk fra hospitalet, kunne jeg ikke længere holde tårerne tilbage. Min hjælper sagde med det samme, hun virkelig gerne vil give mig et kram lige nu. På en måde var det godt hun ikke kunne det, for jeg havde faktisk bare brug for at græde og forsøge at sætte ord på de følelser der hvirvlede rundt i kroppen på mig.Noget af det første jeg sagde var at jeg hader at være på hospitalet, for på hospitalet er jeg patient og patienter kommer på hospitalet når de er syge.

Men jeg har egentlig ALDRIG følt mig syg i min dagligdag. Det er kun det sekund jeg træder ind af hospitals dørene til de årlige tjek at jeg føler mig syg. Jeg er både hjertepatient, lungepatient, muskelsvindspatient og specialtandlæge patient. Det er alt for meget for mig nogen gange, jeg vil bare gerne være mig. Jeg er en 29 årige kvinde, der studerer, som ofte ser sine venner og familie og som generelt sætter pris på livet og alt det indeholder. Men på hospitalet føler jeg mig magtesløs, jeg føler de tager alle de personlige egenskaber jeg har fra mig og gør mig til en patient der er syg og skal have hjælp. Det er jeg jo også i deres øjne, men gid jeg selv kunne lukke øjnene for det. Jeg ved jo at lægerne gør deres arbejde godt og at de kun gør det i bedste mening og forsøger at rådgive mig om, hvad der er bedst for mig.

Men i mit hovede er det bedste for mig, at være fri for dem. Jeg er 29 år og jeg tager allerede dobbelt dosis af den hjertemedicin min mormor får og nu vil de sætte mig op på det tredobbelte ! Den tanke kan gøre mig fuldstændig vanvittig og ude af mig selv. Men det er her jeg skal huske på det min mor ofte har sagt, at man ikke skal sammenligne sig med andre. Hvis man sammenligner sig med andre, kan man ofte ende med at blive ked af det, for der vil altid være noget andre har som du ikke har og omvendt. Men jeg kan altså ikke lade vær. For de fleste andre unge på 29 år, har ikke 3 årlige tjek på sygehuset. De har ikke et dårligt hjerte der fungerer som en på 80 år. De skal ikke bekymre sig om, hvordan de kommer op i morgen og får tøj på, for det kan de selv klare. De har ikke skulle være arbejdsleder 24 timer i døgnet siden de var 18 år og jeg kunne blive ved.

Mit problem er jo egentlig, at jeg ikke får noget positivt ud af, at tænke disse tanker og at sammenligne mig med andre. Jeg tror desværre bare det er menneskeligt at sammenligne sig med andre og nogen gange forestille sig at kunne leve det liv andre lever. Jeg vil gerne leve et liv uden årlige sygehus besøg. Jeg vil gerne kunne føle mig ung, frisk og stærk og ikke ung og slap. I min daglig dag føler jeg mig psykisk stærk, jeg føler jeg har noget at bidrage med og jeg er omgivet af fantastiske mennesker, både mine venner, min familie, mine bekendte osv. På trods af dem, kan en enkelt læge få min verden til at styrte sammen. Det er så frustrerende. Men heldigvis kan alle de førnævnte, få mig til at kæmpe videre trods hårde sygdoms agtige beskeder fra lægen. Heldigvis er det de mennesker der gør at jeg i min hverdag ALDRIG føler mig syg, fordi jeg får den hjælp og støtte der skal til, både fra nære relationer, men også fra det offentlige system, som trods mange bureaukratiske svære systemer og unødvendig kontrol giver mig den nødvendige hjælp i min dagligdag. Så jeg først og fremmest føler mig som et ressourcestærkt menneske og ikke som en svag syg patient.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wonder brother