Når døden rammer alt for tidligt

Hvis jeg en dag får min “raske” krop tilbage

agua

Jeg kom engang for lang tid siden, til at snakke med min veninde Lene om hvad vi vil gøre den allerførste dag, hvis vi fra den ene dag til den anden blev fri fra vores kørestol og med et trylleslag fik fuldt funktionelle kroppe.

Det lyste op i øjnene på os begge to, mens vi hver især fortalte om vores drømme og håb for en fremtid med en funktionel krop. Vi havde gjort os næsten de helt  samme tanker om hvordan vi vil bruge den første dag, med en “fri” krop.

Det første jeg vil gøre den dag jeg får en fuldt funktionel krop er at gå på toilettet og tørre mig selv. Jeg tror jeg vil skide mig halvt ihjel, bare for at få lov til at tørre min  egen røv. (Undskyld mit sprog). Derefter vil jeg ta et lyn-bad! Lige nu tager mine bade 45 min når min hjælper og jeg virkelig skynder os! Så jeg vil ta et bad på MAX 10 min, for jeg skal jo lige have lov at mærke min egen krop igen og selv putte shampoo i håret. Derefter jeg vil løbe og hoppe nøgen rundt i min lejlighed og lufttørre, BARE FORDI JEG KAN!

Jeg vil prøve at drikke kaffe, selvom jeg slet ikke kan lide kaffe.

Jeg vil bare gerne prøve at drikke morgenkaffe på min altan! Så vil jeg LØBE ned til toget, og mærke min puls stige og mit hjerte hamre. Gå ned af trapperne til perronen og tage de to trin ind i toget som kører til København. Jeg vil derefter finde vej til Kastrup lufthavn og tage det første fly til Afrika. Jeg vil tage afsted uden kuffert, uden handicaphjælper, uden lift, uden kørestol, bare mig! ALENE! ud i verden!

Jeg vil ta til Afrika og prøve at bo i naturen. Jeg vil danse og mærke de Afrikanske rytmer. Jeg glæder mig til at min drøm måske en dag får lov at gå i opfyldelse.

 

5424801690_fc8601d71f

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når døden rammer alt for tidligt