Sandkorn

I sidste uge, var jeg så heldig at kunne besøge min veninde og hendes søn, fordi det var godt vejr og vi kunne derfor være ude. Da der desværre ingen elevator er i hendes opgang og derfor kan jeg ikke besøge hende og hendes familie i deres lejlighed, men kun udenfor. Heldigvis går vi jo nu sommeren i møde og jeg krydser fingre for en solrig dansk sommer. Jeg skynder vi i hvert fald altid at udnytte hvis vejret skulle være med mig og denne gang var det.

Der var lavet en sandkasse med fliser rundt om, så jeg kunne “parkere” helt tæt på sandkassen og være med i legen. Min veninde kunne sidde på kanten af sandkassen og dermed både have tæt kontakt til mig og hendes søn på samme tid. Det var simpelthen så dejligt at kunne være sammen med dem. Mens vi sad der, kastede min venindes søn pludselig sandet der var på skovlen lige direkte op i luften, og sandet fløj til alle sider. Det fløj direkte ud over mig, i min hovedbund, på min kørestol og ned i min bh. Den første følelse jeg fik var panik og mine tanker begynde med det samme at kredse om hvor irriterende det var at jeg ikke selv kunne børste det af og hvad nu når det var i bh’en. Min veninde spurgte meget hurtigt om hun skulle hjælpe med at børste det væk og undskyldte hendes søns opførsel.

Jeg sagde hurtigt at det skulle hun ikke tænke på. For lige netop der, hvor hun sagde undskyld, så tænkte jeg nemlig: “Antoniett hvad er det du går sådan i panik over. Det er jo bare sand. Prøv lige at give dig selv lov til at fornemme og sanse hvordan sandet føles på kroppen. Du kan jo alligevel intet gøre ved det lige nu, så stop op og lad dig selv fornemme de små sandkorn”. Hele denne episode mindede mig om dengang jeg var lille og legede med sand. Jeg elskede at grave ned  til det våde sand, og putte det i forme og få den perfekte blomst, fisk eller lign. Jeg kunne sidde længe og bare lade sandet glide mellem mine fingre igen og igen. Blot for at mærke de små sandkorn, sive mellem mine fingre og mærke om de satte sig fast på mine hænder, alt efter om sandet var vådt eller tørt og om jeg selv havde våde eller tørre fingre.

Den dag, lærte jeg at sandkorn har en meget større betydning end jeg lige gik og regnede med. Sandkorn kan starte gode minder og det kan give nye sanseoplevelser og minde mig om at livet, nogle gange skal tages med et gran salt/sandkorn. Livet skal ikke altid tages så alvorligt, men i stedet tages ind og bruges bedst muligt, til berigende oplevelser, som at få sand mellem fingre eller bryster.

Lad aldrig dit liv løbe ud i sandet, men ta’ sandet op og mærk efter hvad dit sand skal bruges til. Hermed en sommer opfordring til at gå ud og nyde sand mellem tæer, fingre og på resten af kroppen.